Kan man lære absolut gehør?

Peter Vuust på tagterrasse

Absolut gehør er evnen til at kunne identificere en tone uden at have et instrument til rådighed eller andre toner at sammenligne med.

Mange, der beskæftiger sig med sang og musik, kender en eller har hørt om en med absolut gehør. Tænk at kunne stemme sin guitar uden tuner. På den anden side er det ikke altid nogen fordel. Hvad nu, hvis klaveret eller sidemandens harmonika ikke stemmer. Absolut gehør er efter al sandsynlighed arveligt, fortæller Peter Vuust, der er hjerneforsker og professionel musiker.

– Vi kender ikke det genetiske grundlag, men vi ved, at der er en overrepræsentation af mennesker med autisme blandt dem, der har absolut gehør. Det tyder på, at der er et fælles genetisk grundlag. Miljøet spiller også en rolle. Man skal lære at spille et instrument senest i 7 – 9 års alderen… ellers lukker vinduet sig og man erhverver sig sandsynligvis aldrig den evne, siger Peter Vuust.

Træning
Er der større sandsynlighed for, at man bliver musiker, hvis man har absolut gehør?
– Problemet er, at man nærmest ikke kender nogen med absolut gehør, der ikke er musikere. Det skyldes, at man skal kunne navngive en tone og hvis man ikke spiller et instrument, har man ikke noget at navngive den ud fra. Man kan op-øve sit gehør, både det absolutte og det relative, men man skal kende teorien bag for at kunne identificere fx en kvint. Der er masser af træning forbundet med det. For kreativitet forholder det sig anderledes: Det er nærmere en indstilling du går til livet med, siger Peter Vuust.

Tonedøv
På samme måde som absolut gehør, er tonedøvhed sandsynligvis genetisk betinget. Det er to yderpunkter i hver sin ende af spektret. Måske samme sted i hjernen med henholdsvis færre eller flere nerveforbindelser i det pågældende område. Tvillingestudier har vist en forskel på en- og tveæggede tvillinger. Hos tveæggede tvillinger var scoren den samme som i kontrolgruppen, når man testede deres evne til at gengive en melodistump, de havde hørt. For de enæggede tvillinger var der et sammenfald i scoren.
– Det betyder, at der sandsynligvis er en stærk arvelig komponent. Der er ikke noget, der tyder på, at tonedøvhed kan afhjælpes. I de forsøg, jeg har set, er der kun tale om en meget lille og kortvarig effekt af træning, der ikke har nogen betydning på den lange bane, siger Peter Vuust.

Peter Vuust inspirerer

Peter Vuust er professor på Aarhus Universitets ‘Center for Music in the Brain’

Læs mere: https://musicinthebrain.au.dk/

Tekst: Ole Christensen

Fotos: http://www.petervuust.dk

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s