Danske Orkesterdirigenter og Videncenter for Direktion har i samarbejde med Musik i Norden og Videncenter for Amatørmusik igangsat et projekt, der skal undersøge mange sider af den nordiske amatørmusik.

Mange undersøgelser viser, at den frivillige amatørmusiks aktiviteter har betydning for og indflydelse på den enkelte musikudøver med fokus på sociale, psykologiske aspekter, kreative og helbredsmæssige aspekter. Menneskelige kvaliteter som at lytte, lede, være social, empatisk, være glad etc. udvikles i et kor eller et orkester. Det har stor betydning for fx læring, livsindhold og velbefindende hele livet. Det er disse kvaliteter de nordiske demokratiske samfund har brug for, hvor dannelse og mestring i livet er en meget vigtig kerne i den enkelte borger. Børn og unge er kommende musikstuderende, professionelle musiklærere og musikere (der igen underviser nye generationer af børn og unge). Unge er fremtidens kulturbevidste politiske vælgere. Musikken er skaber af en stærk sammenhængs-kraft, og er centrum i det musik-økologiske kredsløb.

Derfor er mange universiteter blevet kontaktet for at inspirere til forskning på dette vigtige område. Kender du Masters-studerende, Ph.D.- eller Postdoc-forskere håber vi du vil orientere dem om dette. Hele projektet kan læses HER

200 FORSKNINGSRESULTATER OM DIREKTIONSFAGET!

I samarbejde med foreningen Musik i Norden og Videncenter for Amatørmusik har vi netop færdiggjort et stort indsamlingsarbejde af videnskabelig forskning med stor relevans for vores område.

Direktion er et fag, hvor der er meget der skal læres. Og faget grænser op til fx psykologi, sociologi, retorik, management, musikhistorie, akustik, audiologi, hjerneforskning m.m.

Så det er vigtigt at faget indsamler så megen viden som mulig. Til inspiration, til læring, til videreuddannelse. Så kan dirigenterne blive bedre, og dermed også orkestrene.

Lad orkesterlivet i hele Norden blomstre i både kvalitet og kvantitet.

Undersøgelserne om direktion findes på side 1-45 i Forskningssamlingen 930 forskningsresultater. Her findes ca. 200 undersøgelser af direktionsfaget set fra alle mulige synsvinkler.

Bliv klogere – blive bedre.

Læs forskningsresultaterne HER

Danske Orkesterdirigenter og vores Videncenter for Direktion, og Musik i Norden via sit Nordisk Videncenter for Amatørmusik er kommet i kontakt med et stort forskernetværk i hele verden.

På den 7. verdenskonference THE NEUROSCIENCES AND MUSIC – CONNECTING WITH MUSIC ACROSS THE LIFESPAN i Aarhus i Danmark i juni 2021 blev præsenteret 55 forskningsresultater. Teknisk set skete det fysisk onsite i Aarhus Musikhus og med forskere online fra hele verden, forskere der arbejder på forskellige universiteter i projekter med børn, unge, voksne og ældre, og forskellige diagnosegrupper. 

Efter hver konference udarbejdes en videnskabelig bog, men her nogle korte hovedpunkter fra forskere til inspiration:

– singing is the most universal means of music making an ideal paradigm for investigating the genetic basis of music abilities
– music is a social phenomenon, in that we listen to, synchronize to, and make music together. This makes it a fine-tuned instance of coordinated human interaction that involves interpersonal synchronization, social entrainment, improvisation, memorization and musical communication, and may serve as model for social cognition in general
– a meaningful human life is not only characterised by survival but also by thriving and flourishing, which is strongly driven by social interactions
– we interact with music before we are born and throughout our life. This interaction with music and between people is constrained by the culture in which we are born and embedded

Er det at spille i orkester og synge i kor sundt?
Bliver man gladere?
Alle der er udøvende musikalsk ved det.
Men ved andre det? Kan det bevises?
Findes der videnskabelig evidens for dette?

I samarbejde med Musik i Norden, der står bag Nordisk Videncenter for Amatørmusik, har vi indsamlet foreløbig 440 forskningsresultater (der kan downloades sidst i artiklen), der tydeligt fortæller om det gunstige i at udøve musik.

Amatørmusik er faktisk sundt for sind og krop, og aktivitet i et kor eller i et orkester – både som musikalsk udøver og som frivillig i korets eller orkestrets bestyrelse – træner menneskelige kvaliteter som at lytte, lede, være social, empatisk etc.

Vi fortsætter indsamlingen af fuldført forskning – både forskning set fra orkestrets side, men også forskning der er udført vedrørende dirigentens arbejde fx psykologisk, sociologisk, pædagogisk, retorisk, hjerneforskningsmæssigt, management/ledelsesmæssigt etc.

Dirigenten er den vigtigste person i det musikalske økokredsløb i et orkester. Musikernes udvikling og orkestrets samlede udvikling skal sikres. Derudover skal der bindes bro mellem det store amatørmusiktræ, der vokser op nedefra gennem vækstlag og talentudvikling, til dygtige solospillere i orkestrets forskellige grupper.

Faget direktion griber ind over mange fag, og vil kunne udforskes af studerende med faginteresse i musikvidenskab, teatervidenskab, dansevidenskab, kulturhistorie, psykologi, sociologi, pædagogik, didaktik, antropologi, retorik, kommunikation, ledelse/management, akustik, medicin, folkesundhed, ergonomi, audiologi, neurologi, hjerneforskning, kønsforskning, arbejdsmarkedsstudier etc.

Denne hjemmeside var første fase. Her findes en lang række ideer til forskningstemaer, som læses oppe i menuen af samme navn. Nu går vi i gang med næste fase……

Continue reading →

Absolut gehør er evnen til at kunne identificere en tone uden at have et instrument til rådighed eller andre toner at sammenligne med.

Mange, der beskæftiger sig med sang og musik, kender en eller har hørt om en med absolut gehør. Tænk at kunne stemme sin guitar uden tuner. På den anden side er det ikke altid nogen fordel. Hvad nu, hvis klaveret eller sidemandens harmonika ikke stemmer. Absolut gehør er efter al sandsynlighed arveligt, fortæller Peter Vuust, der er hjerneforsker og professionel musiker.

– Vi kender ikke det genetiske grundlag, men vi ved, at der er en overrepræsentation af mennesker med autisme blandt dem, der har absolut gehør. Det tyder på, at der er et fælles genetisk grundlag. Miljøet spiller også en rolle. Man skal lære at spille et instrument senest i 7 – 9 års alderen… ellers lukker vinduet sig og man erhverver sig sandsynligvis aldrig den evne, siger Peter Vuust.

Continue reading →

Hvad sker der, når du synger og spiller samtidigt?

Peter Vuust er hjerneforsker og professionel bassist. Han spiller fortrinsvis jazz, men tager alle andre stilarter med som en hyggelig afveksling. Da jeg læste og anmeldte hans bog, Musik på hjernen, stod et spørgsmål tilbage: Hvad sker der, når vi synger og spiller samtidig?

– Det er meget interessant. Du spiller et instrument med hænderne og nogle gange fødderne (trommeslagere og organister). Den funktion sidder i hjernens motoriske system. De primære områder, der styrer svælget, munden og tungen er lokaliseret i et andet. De to systemer er adskilt og det er nok grunden til, at det i det hele taget kan lade sig gøre at synge og spille samtidig. Vi er kun i stand til at rette vores fokus mod den ene af tingene. De fleste oplever, at de koncentrerer sig om den ene ting, mens den anden er mere eller mindre automatiseret, siger Peter Vuust.

Den gode nyhed er, at vi er i stand til at skifte fokus lynhurtigt fra sang til instrument. Under sangen spiller man en relativ enkel akkordprogression og så udfylder man hullerne ved at spille noget mere krydret.

Continue reading →

Peter Vuust, hjerneforsker, komponist, professor og bassist giver
TIPS OG TRICKS

Hvis du er professionel musiker, så spring denne artikel over. Er du amatør, der gerne vil forbedre dit udbytte af timerne i øvelokalet, så læs videre her, hvor Peter Vuust giver dig gode råd med på vejen.

Den dårlige nyhed: Der er ingen genveje, du er nødt til at øve dig. Det tager lang tid.
Den gode nyhed: Hvis du øver dig, kan du ikke undgå at blive bedre. Det er på den måde hjernen lærer. Gentagelsen er et helt centralt element.
– Jeg arbejder efter princippet bevidstgørelse, automatisering og afslapning. Det interessante ved bevidstgørelse og automatisering er, at det sandsynligvis foregår forskellige steder i hjernen.

Bevidstgørelsen sker i den motoriske hjernebark (præmotorisk og motorisk cortex). Efterhånden som fx spil af en skala bliver automatiseret, lægges den ned i lillehjernen og basal ganglier som en samlet ”klump”. Hjernen opfatter nu C-dur-skala som en enhed, hvor den i indlæringsfasen opfattede de enkelte toner (C, D, E, F, G, A, H, C) og skulle lære at afvikle skalaen flydende.

Continue reading →

Continue reading →

Så findes det sort på hvidt!

På den danske paraplyorganisation Amatørernes Kunst og Kultur Samråd – AKKS´ forskningskonference den 29.9.2018 i Vartov i København, blev der sat spot på amatørmusikkens emne til at fremme well-being hos musikudøverne.

Der er nu udkommet en bog og et webmagasin (se nederst i artiklen) fra konferencen, der udover fremlæggelsen af rapporten/bogen over udført forskning, også havde en række forskere som gæstetalere.

Her nogle få uddrag:

Continue reading →