
Er det at spille i orkester og synge i kor sundt?
Bliver man gladere?
Alle der er udøvende musikalsk ved det.
Men ved andre det? Kan det bevises?
Findes der videnskabelig evidens for dette?
I samarbejde med Musik i Norden, der står bag Nordisk Videncenter for Amatørmusik, har vi indsamlet foreløbig 440 forskningsresultater (der kan downloades sidst i artiklen), der tydeligt fortæller om det gunstige i at udøve musik.
Amatørmusik er faktisk sundt for sind og krop, og aktivitet i et kor eller i et orkester – både som musikalsk udøver og som frivillig i korets eller orkestrets bestyrelse – træner menneskelige kvaliteter som at lytte, lede, være social, empatisk etc.
Vi fortsætter indsamlingen af fuldført forskning – både forskning set fra orkestrets side, men også forskning der er udført vedrørende dirigentens arbejde fx psykologisk, sociologisk, pædagogisk, retorisk, hjerneforskningsmæssigt, management/ledelsesmæssigt etc.
Studerende på alle niveauer – BA-, Masters- (MS), Ph.D.-afhandlinger og doktordisputatser – opfordres til at se på dette spændende og vigtige område.
Vi håber alle der læser dette vil hjælpe med til at kontakte studerende i jeres lande.
Forskningssamlingen blev fremlagt på en nordisk konference 6.2.2021
Tekst: Steen Finsen, formand for Danske Orkesterdirigenter