
Danske Orkesterdirigenter, DO, har en vision om at fremme forskning i direktionens betydning for og indflydelse på både den enkelte dirigent og på musikudøvere. Vi forestiller os, at forskningsområderne typisk ligger i universiteters, musikkonservatoriers samt andre fortrinsvis akademiske institutioner. Vi ønsker også at oprette et netværk af forskere og en database med forskning, der er relevant for vores felt.
Vi har fornemmet, at der blandt mange studerende er et ønske om, at gå nye veje i forskningstemaerne til BA-, speciale-, Ph.d.- og doktorafhandlinger, og da der set fra vort område, er mange ”huller” i den eksisterende viden om direktion kunne det tænkes, at det ville være interessant for studerende at beskæftige sig videnskabeligt med dette område. Synsvinkler på emnet kunne udforskes af studerende med interesse i musikvidenskab, kulturhistorie, psykologi, sociologi, pædagogik, antropologi, retorik, kommunikation, ledelse/management, akustik, medicin, folkesundhed, audiologi, neurologi, hjerneforskning, arbejdsmarkedsstudier etc.
Denne hjemmeside er derfor første fase i oprettelsen af et Videncenter for
Direktion, der kan være med til udvikle dirigentfaget.